Hvem er vi

Jeg er en mand i min bedste alder, årgang 1965:-). Jeg bor, sammen med min kæreste Marianne, som er uddannet sygeplejerske. Vi bor på en nedlagt ejendom, lidt uden for Kværndrup, i dejlige rolige omgivelser hvor der er masser af plads både ude og inde til leg og udfoldelse/læring.

Vi har tilsammen 6 børn, hvor af Mariannes de 2 bor hos os, Mathias (fra 1997 ved at læse til socialrådgiver – bor i Odense), Casper (fra 2000) og Lasse (fra 2003 går i 2. G). Af mine børn er de alle 3 flyttet hjemme fra, Kasper (fra 1991 og uddannet tømrer), Kristian (fra 1995 og udannet tøjekspedient og læser til pædagog nu) og så er der Katrine (fra 1999 – startet på pædagog uddannelsen til september 2021)

Pasningsordningen er godkendt med dyr, da vi selv rigtig godt kan lide dyr. Derfor vil børnene også lære at omgås disse med respekt og omsorg. Vi har en kat der hedder Pedersen fra 2008 samt undulater og høns.

Det at gøre noget for andre er en stor del af os og det at arbejde med børn har vi altid brændt meget for. Nu er det de mindre børn, vi har givet vores hjerte til, da det er fantastisk at arbejde med børn i den alder. Vi har haft en drøm om at gøre det i fællesskab, og grundstenen til det blev lagt i 2013, da Mogens startede op med at passe børn. Vores største mål er “at være det bedste alternativ til barnets hjem og forældre“. I den sammenhæng er det vigtigt at være nærværende og omsorgsfuld.

Her hos os er der faste rutiner og masser af knus og kram, da det er med til at udvikle børnene til små selvstændige individer, der også kan indgå i sociale fællesskaber.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close